Instagram Story Save

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Det startede med et kys 🤍
For fem år siden stod jeg foran Sophie Dupont under hendes performance Blind Balance på Børsen.
Hun var iført jern og messing, blindfoldet; et billede på tillid, balance og sårbarhed.

Da det blev min tur til at lægge en vægt i en af hendes skåle, lænede jeg mig frem og gav hende et kys på kinden 🤍

Et stille gestus; halvt beundring, halvt taknemmelighed.
En måde at sige jeg ser dig.
Og tak for det, du giver os så generøst.
Det øjeblik blev i mig.

Dengang drømte jeg om en dag at skabe noget sammen med hende.

For en måned siden spurgte hun, om jeg ville lave en performance med hende (!?!)
Og sidste lørdag skete det!!!

Sammen skabte vi Breathing Kisses, en performance i samarbejde med KINRADEN.

Et smukt værk, hvor vejrtrækning, bevægelse og gentagelse blev vores fælles sprog.

Gennem bevægelse og stemme gentog vi ordet kys på forskellige sprog indtil ordene blev til luft, bevægelserne en friktion og gentagelserne en rytme i rummet.

At arbejde med Sophie Dupont er en kæmpe ære.
Jeg beundrer hendes kunstneriske talent og hendes smukke personlighed. 
At hun vil skabe kunst sammen med mig føles som en tillidserklæring og en påmindelse om, at kunst i sin smukkeste form opstår i mellemrummet mellem mennesker, uanset hvor vi står i vores rejse.

@sophie__dupont tak for tilliden og for samarbejdet 🤍

Performance: “Breathing Kisses”
I samarbejde med Sophie Dupont x KINRADEN

📷 @degners
🎥 @simonehenneberg

Jeg poster sjældent, for jeg har altid tænkt:
“Hvem gider at glo eller gemme mit kreative rod?”
Turns out: folk!
Så nu får I det hele: kreative koncepter,
kampagner, kunst, kaos og lidt award-show
konfetti i dit feed.
Det bliver lidt som mig på en scene:
lidt for højt, skævt, upoleret og forhåbentlig værd at
blive siddende for.

Let’s go!!
Og lad os se, hvor længe jeg holder før jeg går
tilbage til story 🫠

Jeg poster sjældent, for jeg har altid tænkt:
“Hvem gider at glo eller gemme mit kreative rod?”
Turns out: folk!
Så nu får I det hele: kreative koncepter,
kampagner, kunst, kaos og lidt award-show
konfetti i dit feed.
Det bliver lidt som mig på en scene:
lidt for højt, skævt, upoleret og forhåbentlig værd at
blive siddende for.

Let’s go!!
Og lad os se, hvor længe jeg holder før jeg går
tilbage til story 🫠

Jeg poster sjældent, for jeg har altid tænkt:
“Hvem gider at glo eller gemme mit kreative rod?”
Turns out: folk!
Så nu får I det hele: kreative koncepter,
kampagner, kunst, kaos og lidt award-show
konfetti i dit feed.
Det bliver lidt som mig på en scene:
lidt for højt, skævt, upoleret og forhåbentlig værd at
blive siddende for.

Let’s go!!
Og lad os se, hvor længe jeg holder før jeg går
tilbage til story 🫠

Jeg poster sjældent, for jeg har altid tænkt:
“Hvem gider at glo eller gemme mit kreative rod?”
Turns out: folk!
Så nu får I det hele: kreative koncepter,
kampagner, kunst, kaos og lidt award-show
konfetti i dit feed.
Det bliver lidt som mig på en scene:
lidt for højt, skævt, upoleret og forhåbentlig værd at
blive siddende for.

Let’s go!!
Og lad os se, hvor længe jeg holder før jeg går
tilbage til story 🫠

Jeg poster sjældent, for jeg har altid tænkt:
“Hvem gider at glo eller gemme mit kreative rod?”
Turns out: folk!
Så nu får I det hele: kreative koncepter,
kampagner, kunst, kaos og lidt award-show
konfetti i dit feed.
Det bliver lidt som mig på en scene:
lidt for højt, skævt, upoleret og forhåbentlig værd at
blive siddende for.

Let’s go!!
Og lad os se, hvor længe jeg holder før jeg går
tilbage til story 🫠

Announcement! IBRAHIM MAHAMA IS COMING TO MAPS!

We are excited to announce that Ibrahim Mahama is this year’s artist in the programme series Tomorrow’s Public Art.

And you don’t want to miss out! So save the date for the opening of Labyrinths on June 12.

Currently holding the number one spot on ArtReview’s international Power 100 list, the Ghanaian artist will create a new monumental work for MAPS’ forecourt.

Opening on 12 June 2026, Labyrinths is a site-specific work created from reclaimed bricks sourced from some of Denmark’s historic buildings. Bricks once part of places shaped by power, learning, faith and punishment - now brought together in a new public artwork in Køge.

Through workshops with children and young people from Køge, Labyrinths also becomes a work about the stories we pass on and the futures we build together.

With Labyrinths, MAPS’ forecourt is transformed into a transitional space between museum and city, past and future, the local and the global. And between the stories we inherit and the hopes we pass on to future generations.

We look forward to seeing you at the exhibition openeing.
Everyone is welcome. Free admission.

Danish text version in the comments.

Tomorrow’s Public Art is supported by:
Augustinus Fonden. Ny Carlsbergfonden. Statens Kunstfond. Nordjyllands Fonden. Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Photo: Ibrahim Mahama. Foto: Ernest Sackitey. Courtesy of the Artist, APALAZZOGALLERY and White Cube

Sophie Dupont is sharing a new performance video from her performance ‘Breathing Peace on International Day of Peace, September 21, 2025, sunrise to sunset (6:53-19:11)’ that took place at Town Hall Square during Copenhagen Architecture Biennial 2025. @copenhagenarchitecturebiennial

Breathing Peace is a durational performance work, marking International Peace Day. From sunrise to sunset, the space of Town Hall Square becomes a collective lung. A living, breathing sculpture made of bodies in presence. Together, we inhale and exhale peace—for ourselves, for each other, and for the world. Participants are invited to walk slowly together in a circle, breathing in rhythm. One by one, each person steps into the center and draws a line from their body outward—creating a full sun shape throughout the day. By sunset, this drawing becomes a quiet, visual record—a collective mark of care, presence, and peaceful activism.

Song performed by Zara Wali @zaraswall
Video documentation & edit by Bar Mayer @bar.mayer

“Breathing Kisses”
Live Performance 12.11-12.22 by @sophie__dupont & @zaraswall

#kinraden #kinradenfinejewellery #breathingkisses

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

KOM TÆTTERE PÅ!!! I 2019 skabte jeg en installation og performance om kvinders oplevelser med chikane iscenesat midt i det offentlige rum, dér hvor mange af historierne finder sted.
Værket bestod af stakkede TV-skærme, der balancerede usikkert oven på hinanden.
Som et fysisk billede på den uro, mange kvinder bærer, når de bevæger sig gennem verden. På gaden. På skærmen. På jobbet. På klubben.
På nogle skærme rullede citater fra kvinder, jeg havde talt med.
På andre: ord og sætninger, hentet fra mediernes måde at tale om os på.
Tilsammen dannede de et ekko; af forventninger, kontrol og usynlighed.
I midten stod jeg.
Jeg udførte de bevægelser, der forventes af os: læbestift. hårfjerning. ret ryggen. smil. 
Og på én af skærmene, skjult bag de andre, kørte
et livefeed 📺
Men du så mig først,
når du stod så tæt,
at du invaderede min personlige space.
Et blik for meget.
Et åndedræt for tæt på.
Et kompliment forklædt som kontakt.
En magt forklædt som interesse.
Et spejl på alt det, vi vænner os til.

Værket handlede om at vende blikket tilbage.
Om hvor hurtigt noget “almindeligt” kan blive invasivt.
Om at tage plads, der hvor man plejer at trække sig.
Om at blive set og retten til at bestemme hvordan.

Titel: WOOOMAN
Udstillet til åbningen af @natten_soepavillonen

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Det begyndte med et spørgsmål:
Hvad hvis det sidste menneske du rørte ved, allerede var et minde?
Under lockdown blev berøring forbudt territorium.
Så jeg ville undersøge: hvad sker der, når kontakt
bliver koncept?
The Last Touch samlede 8 mennesker ad gangen i ét rum, hvor jeg lå på en piedestal, reduceret til krop og lyd. Mit hjertebank fyldte rummet, som en påmindelse om hvor meget liv, der findes i stillheden mellem to hænder, der ikke må mødes.
For at træde ind, skulle hver person tage mig i hånden, med én meters afstand. Øjenkontakt i 30 sekunder.
Berøring som ritual, ikke refleks.
Efter hver hånd: sprit. En ny hånd. Et nyt blik. En ny tavshed. En ny gentagelse.

Fra kl. 12 til 21 gentog jeg dette indtil over 100 mennesker var igennem og mine hænder var nærmest opløst af sprit.
Et studie i afstand, nærvær, og hvor hurtigt noget så basalt kan føles helligt, når det bliver taget fra os.

(Del af Rune Glifbergs kortfilmspremiere under første lockdown 2020)

Deltager du i Ungdommens Folkemøde 2025? ☀️

I så fald kan du i morgen klokken 10 opleve Zara Wali’s installationsværk, Stol Ovenpå Stol (Kursi Sare Kursi) samt en tilhørende samtale om kunst, aktivisme og Afghanistan 🪑

🗓 3. september 2025
⏰ Kl. 10.00–11.00
📍 Ungdommens Folkemøde (Dybet), Valbyparken

Medvirkende:
🎤 Zara Wali
🎤 Yasser Ghanbari
🎤 Ivan M. Nielsen, fhv. seniordiplomat i Afghanistan (Good People for Change)

👥 Indslag arrangeret af Good People for Change.

📸 Fotograf: Aisha Jan.

Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…” sådan beskyttede vi os mod natten 🪑

Mens de fleste af os pakker til ferie i disse uger, pakker andre hele deres liv ned.
Hundredtusinder af afghanere bliver lige nu jaget ud af Iran og Pakistan.
De bliver sendt ud i intetheden, som om de ikke er mere værd end den plastikpose, de bærer deres liv i.

Født i ét land. Flygtet til et andet og smidt tilbage til et land de kommer fra, men ikke kommer af.

“Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…”
Sådan hviskede jeg, hver nat under vores 7 år
lange flugt.
En magisk sætning, som min mor lærte mig, en beskyttende tryllemur af stole, jeg hver nat forestillede mig rejse sig omkring os, når jeg viskede ordene på Dari; Kursi sare kursi, kursi sare kursi…

Mens vi lå dér, bange og trætte, blev stolene
min fæstning.
Min beskyttelse.
Bygget af ord.
Holdt sammen af håb.

I dag bliver hundredtusinder af afghanere smidt ud af Iran og Pakistan.
I dag, bærer millioner af mennesker på flugt deres liv i plastikposer, og deres børn sover ude i intetheden, i mørket og under nådeløst fremmedhad.

Jeg håber, de børn har en mors stemme tæt på.
Jeg håber, de også har noget at tro på.
Jeg håber, de har magiske stole.
Noget, der står imellem dem og mørket.
Noget, der gør natten tryg.

Min tegning og installationen “Bedtime in Kabul”
er til dem.
Og til det barn, jeg engang var.

Del for de børn, der stadig sover på gaden, under åben himmel, i garager, i frygt.
Del for at magiske stole også kan rejse sig
omkring dem.

Og hvis du vil gøre noget endnu bedre:
Støt organisationer, der er dér, hvor nøden er størst, som @dahaf.dk , der hjælper flygtningefamilier i og omkring Afghanistan.
Andre, du kan støtte, er fx:
– Danish Refugee Council (DRC Dansk Flygtningehjælp) @dansk_flygtningehjaelp
– UNHCR Danmark @unhcr_danmark
– Refugees Welcome Danmark @refugeeswelcome.dk
Aseel @aseelapp

We Pray by @elyanna ❤️

Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…” sådan beskyttede vi os mod natten 🪑

Mens de fleste af os pakker til ferie i disse uger, pakker andre hele deres liv ned.
Hundredtusinder af afghanere bliver lige nu jaget ud af Iran og Pakistan.
De bliver sendt ud i intetheden, som om de ikke er mere værd end den plastikpose, de bærer deres liv i.

Født i ét land. Flygtet til et andet og smidt tilbage til et land de kommer fra, men ikke kommer af.

“Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…”
Sådan hviskede jeg, hver nat under vores 7 år
lange flugt.
En magisk sætning, som min mor lærte mig, en beskyttende tryllemur af stole, jeg hver nat forestillede mig rejse sig omkring os, når jeg viskede ordene på Dari; Kursi sare kursi, kursi sare kursi…

Mens vi lå dér, bange og trætte, blev stolene
min fæstning.
Min beskyttelse.
Bygget af ord.
Holdt sammen af håb.

I dag bliver hundredtusinder af afghanere smidt ud af Iran og Pakistan.
I dag, bærer millioner af mennesker på flugt deres liv i plastikposer, og deres børn sover ude i intetheden, i mørket og under nådeløst fremmedhad.

Jeg håber, de børn har en mors stemme tæt på.
Jeg håber, de også har noget at tro på.
Jeg håber, de har magiske stole.
Noget, der står imellem dem og mørket.
Noget, der gør natten tryg.

Min tegning og installationen “Bedtime in Kabul”
er til dem.
Og til det barn, jeg engang var.

Del for de børn, der stadig sover på gaden, under åben himmel, i garager, i frygt.
Del for at magiske stole også kan rejse sig
omkring dem.

Og hvis du vil gøre noget endnu bedre:
Støt organisationer, der er dér, hvor nøden er størst, som @dahaf.dk , der hjælper flygtningefamilier i og omkring Afghanistan.
Andre, du kan støtte, er fx:
– Danish Refugee Council (DRC Dansk Flygtningehjælp) @dansk_flygtningehjaelp
– UNHCR Danmark @unhcr_danmark
– Refugees Welcome Danmark @refugeeswelcome.dk
Aseel @aseelapp

We Pray by @elyanna ❤️

Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…” sådan beskyttede vi os mod natten 🪑

Mens de fleste af os pakker til ferie i disse uger, pakker andre hele deres liv ned.
Hundredtusinder af afghanere bliver lige nu jaget ud af Iran og Pakistan.
De bliver sendt ud i intetheden, som om de ikke er mere værd end den plastikpose, de bærer deres liv i.

Født i ét land. Flygtet til et andet og smidt tilbage til et land de kommer fra, men ikke kommer af.

“Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…”
Sådan hviskede jeg, hver nat under vores 7 år
lange flugt.
En magisk sætning, som min mor lærte mig, en beskyttende tryllemur af stole, jeg hver nat forestillede mig rejse sig omkring os, når jeg viskede ordene på Dari; Kursi sare kursi, kursi sare kursi…

Mens vi lå dér, bange og trætte, blev stolene
min fæstning.
Min beskyttelse.
Bygget af ord.
Holdt sammen af håb.

I dag bliver hundredtusinder af afghanere smidt ud af Iran og Pakistan.
I dag, bærer millioner af mennesker på flugt deres liv i plastikposer, og deres børn sover ude i intetheden, i mørket og under nådeløst fremmedhad.

Jeg håber, de børn har en mors stemme tæt på.
Jeg håber, de også har noget at tro på.
Jeg håber, de har magiske stole.
Noget, der står imellem dem og mørket.
Noget, der gør natten tryg.

Min tegning og installationen “Bedtime in Kabul”
er til dem.
Og til det barn, jeg engang var.

Del for de børn, der stadig sover på gaden, under åben himmel, i garager, i frygt.
Del for at magiske stole også kan rejse sig
omkring dem.

Og hvis du vil gøre noget endnu bedre:
Støt organisationer, der er dér, hvor nøden er størst, som @dahaf.dk , der hjælper flygtningefamilier i og omkring Afghanistan.
Andre, du kan støtte, er fx:
– Danish Refugee Council (DRC Dansk Flygtningehjælp) @dansk_flygtningehjaelp
– UNHCR Danmark @unhcr_danmark
– Refugees Welcome Danmark @refugeeswelcome.dk
Aseel @aseelapp

We Pray by @elyanna ❤️

Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…” sådan beskyttede vi os mod natten 🪑

Mens de fleste af os pakker til ferie i disse uger, pakker andre hele deres liv ned.
Hundredtusinder af afghanere bliver lige nu jaget ud af Iran og Pakistan.
De bliver sendt ud i intetheden, som om de ikke er mere værd end den plastikpose, de bærer deres liv i.

Født i ét land. Flygtet til et andet og smidt tilbage til et land de kommer fra, men ikke kommer af.

“Stol ovenpå stol, stol ovenpå stol…”
Sådan hviskede jeg, hver nat under vores 7 år
lange flugt.
En magisk sætning, som min mor lærte mig, en beskyttende tryllemur af stole, jeg hver nat forestillede mig rejse sig omkring os, når jeg viskede ordene på Dari; Kursi sare kursi, kursi sare kursi…

Mens vi lå dér, bange og trætte, blev stolene
min fæstning.
Min beskyttelse.
Bygget af ord.
Holdt sammen af håb.

I dag bliver hundredtusinder af afghanere smidt ud af Iran og Pakistan.
I dag, bærer millioner af mennesker på flugt deres liv i plastikposer, og deres børn sover ude i intetheden, i mørket og under nådeløst fremmedhad.

Jeg håber, de børn har en mors stemme tæt på.
Jeg håber, de også har noget at tro på.
Jeg håber, de har magiske stole.
Noget, der står imellem dem og mørket.
Noget, der gør natten tryg.

Min tegning og installationen “Bedtime in Kabul”
er til dem.
Og til det barn, jeg engang var.

Del for de børn, der stadig sover på gaden, under åben himmel, i garager, i frygt.
Del for at magiske stole også kan rejse sig
omkring dem.

Og hvis du vil gøre noget endnu bedre:
Støt organisationer, der er dér, hvor nøden er størst, som @dahaf.dk , der hjælper flygtningefamilier i og omkring Afghanistan.
Andre, du kan støtte, er fx:
– Danish Refugee Council (DRC Dansk Flygtningehjælp) @dansk_flygtningehjaelp
– UNHCR Danmark @unhcr_danmark
– Refugees Welcome Danmark @refugeeswelcome.dk
Aseel @aseelapp

We Pray by @elyanna ❤️

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

My brother said yes to love and we all said yes to who we are! We celebrated like our identity depended on it, because for many it does.
In every song, every dance, every thread, we carried Afghanistan with us.
They can try to erase the Afghan culture.
We’ll answer with louder drums, brighter colors,
wilder joy.
Joy as an act of resistance and one day, the sky over Afghanistan will also be blue again, bursting with kites and confetti 🪁

A very special thanks to a whole bunch of amazing friends who helped, supported, saved my ass and made all this happen! @sisicopenhagen @reeveinstudios @cphcartel @soundboks @soepavillonen @naimayasin @marianne_dahl_tech @martinbrody and many many others 💗
THANK YOU!!!

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.

Denne uge har været fuldstændig vild.
Til Danish Music Awards fik jeg den ære at være en stemme for dem, der bliver gjort tavse. Jeg holdte en tale for de afghanske kvinder, for hele verdens kvinder og sang i solidaritet med dem, foran nogle af de største og dygtigste i musikbranchen, fx MØ og Medina!!! Wiiig!!!

En tale og en sang for at minde de største og mest magtfulde stemmer, om alle dem, der stadig kæmper for at blive hørt.
Og sikke en modtagelse, vi fik!

Alt dette var muligt takket være vores slay queen Sara Sadig Frost, som stod bag idéen. Tak for din tillid, og tak til DMA for at sige ja til at sætte fokus på et så vigtigt emne.

Og til skønne Luna Ersahin; tak for at stå på scenen med mig og gøre sangen endnu stærkere og smukkere.

Jeg er rørt, taknemmelig og har et stille håb om, at kvinderne hører os og føler sig mindre alene i kampen for en bedre verden.