Instagram Hikaye Kaydet

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Hasan Piker har opmærksomheden fra både det politiske højre og venstre i USA. Nogle ser ham som en trussel mod politisk anstændighed, andre som en mulighed for at vinde de unge amerikanske mænd tilbage til demokraterne. Politiske iagttagere er enige om én ting: Han er ikke ligegyldig. Vi har fulgt med i hans livestream i otte timer.

Hør eller læs portrættet via link i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Foto: Molly Matalon / AUGUST | Image R, Nic Antaya/New York Times/Ritzau Scanpix

Socialisten og influenceren Hasan Piker har det greb om unge amerikanske mænd, som demokraterne har mistet. Dag ud og dag ind livestreamer han dødløft, vrede og sort-hvid politik til sin ’bro-sphere’. Vi har fulgt med i otte timer.

Hør eller læs artiklen via linket i bio.

Tekst: Ida Nyegård Espersen
Video: Esben Melander

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

Mange unge kvinder har mistet troen på fremtiden, samfundet og mænd, konkluderer en nylig britisk undersøgelse. Nogle kalder det ligefrem for en radikaliseret ’femisfære’. Men er de så vrede og politisk desillusionerede, at deres venstreorienterede holdninger holder dem tilbage fra at være lykkelige? Eller er de engagerede og optaget af verdens reelle problemer?

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Natalie Barrington Rosendahl
Foto: Jack Taylor/Reuters/Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For Irina Borogan var det udelukket, at hun ville begynde at arbejde for Putin og Kreml og hjælpe med at skabe et nyt autoritært regime i Rusland.

Men »for vores kære venner i Moskva var det anderledes. De nærede en enorm nostalgi for Sovjetunionen – ikke for kommunismen, men for imperiet og magten over andre lande og andre mennesker,« fortæller hun.

Læs historien via link i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Alexander Nemenov, Mikhail Metzel / Ritzau Scanpix

For første gang bakker et flertal i det amerikanske Senat op om, at Trump skal spørge Kongressen om lov, før han kan fortsætte krigen i Iran. Ellers skal tropperne trækkes hjem, skriver Anne Alling i denne analyse.

Læs med via link i bio.

Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Idéhistorikeren Quinn Slobodian har netop udgivet en bog om Elon Musk som vor tids store kapitalistiske intellektuelle. I dette interview med Rune Lykkeberg forklarer han Musks tanker og ideer.
Læs interviewet via link i bio.

Tekst: Rune Lykkeberg
Illustrationer: @jessejacobmoeller__work
Foto: Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Digteren Frederik Lind Køppen er vred og har ifølge eget udsagn »meget lidt at leve for og rigtig meget at dø for«. I debutværket »Stjernens navn er malurt« møder læseren et »skingert skrigende og vrissent vrængende opgør med slaphed i almindelighed og feminisme i afskyet særdeleshed,« skriver Erik Skyum-Nielsens i sin anmeldelse.

Læs hele anmeldelsen via linket i bio.

Tekst: Erik Skyum-Nielsen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiets forslag om ret til statsstøttet deltidsarbejde bør ikke bare afhjælpe børnefamilierne, men også rykke på ligestillingen. Det kræver benhård øremærkning til mændene.

Læs eller lyt til hele Tobias Sydradal Frejvalds debatindlæg via link i bio.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Det grønne venstrefløjsparti The Greens er snart større end Labour: Storbritannien har fået en ny »økopopulistisk« superstjerne, og Zack Polanski vil gøre håb normalt igen.

Mathias Sindberg har skrevet et portræt. Læs det via link i bio.

Fotos: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix, Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix, Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trumps had mod vindmøller skriver sig helt tilbage til 2006, da den daværende ejendomsmagnat og realitystjerne blev opmærksom på planerne for en større havmøllepark i farvandet ud for Trumps netop indkøbte golfbanearealer nær Aberdeen i Skotland. Trump kørte fra 2011 retssager ved de skotske domstole for at stoppe de 11 planlagte vindmøller, gik videre til den britiske højesteret, indrykkede annoncer mod vindenergi og vidnede i det skotske parlament mod »de grimme monstre«.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Illustration: @jessejacobmoeller__work
Foto: Brendan Smialowski, Justin Sullivan, Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Stig Møller kom vidt omkring i dansk musik i 60’erne og 70’erne. Han kom rundt i new age, amerikansk folk, jazz, samba og bossanova. Men det var rocken og hans plads i skelsættende Steppeulvene, der gjorde ham legendarisk.

Tilbage står billedet af en mand, der aldrig lod sig genopfinde som kendis. Han forblev sig selv og blomsternes visdom tro. Og han nærede den store musikarv, han har grundlagt. Ja, han spillede og sang inderligt selv i sine sidste år.

Læs hele nekrologen via link i bio.

Tekst: Ralf Christensen
Foto: Finn Frandsen, B Lassen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Stig Møller kom vidt omkring i dansk musik i 60’erne og 70’erne. Han kom rundt i new age, amerikansk folk, jazz, samba og bossanova. Men det var rocken og hans plads i skelsættende Steppeulvene, der gjorde ham legendarisk.

Tilbage står billedet af en mand, der aldrig lod sig genopfinde som kendis. Han forblev sig selv og blomsternes visdom tro. Og han nærede den store musikarv, han har grundlagt. Ja, han spillede og sang inderligt selv i sine sidste år.

Læs hele nekrologen via link i bio.

Tekst: Ralf Christensen
Foto: Finn Frandsen, B Lassen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Stig Møller kom vidt omkring i dansk musik i 60’erne og 70’erne. Han kom rundt i new age, amerikansk folk, jazz, samba og bossanova. Men det var rocken og hans plads i skelsættende Steppeulvene, der gjorde ham legendarisk.

Tilbage står billedet af en mand, der aldrig lod sig genopfinde som kendis. Han forblev sig selv og blomsternes visdom tro. Og han nærede den store musikarv, han har grundlagt. Ja, han spillede og sang inderligt selv i sine sidste år.

Læs hele nekrologen via link i bio.

Tekst: Ralf Christensen
Foto: Finn Frandsen, B Lassen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Stig Møller kom vidt omkring i dansk musik i 60’erne og 70’erne. Han kom rundt i new age, amerikansk folk, jazz, samba og bossanova. Men det var rocken og hans plads i skelsættende Steppeulvene, der gjorde ham legendarisk.

Tilbage står billedet af en mand, der aldrig lod sig genopfinde som kendis. Han forblev sig selv og blomsternes visdom tro. Og han nærede den store musikarv, han har grundlagt. Ja, han spillede og sang inderligt selv i sine sidste år.

Læs hele nekrologen via link i bio.

Tekst: Ralf Christensen
Foto: Finn Frandsen, B Lassen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Stig Møller kom vidt omkring i dansk musik i 60’erne og 70’erne. Han kom rundt i new age, amerikansk folk, jazz, samba og bossanova. Men det var rocken og hans plads i skelsættende Steppeulvene, der gjorde ham legendarisk.

Tilbage står billedet af en mand, der aldrig lod sig genopfinde som kendis. Han forblev sig selv og blomsternes visdom tro. Og han nærede den store musikarv, han har grundlagt. Ja, han spillede og sang inderligt selv i sine sidste år.

Læs hele nekrologen via link i bio.

Tekst: Ralf Christensen
Foto: Finn Frandsen, B Lassen/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Vi har efterhånden hørt rigeligt om, hvordan 20 procent af verdens olie og nedkølede flydende gas, LNG – og en tilsvarende stor andel af gødningen – normalt passerer gennem Hormuzstrædet, når det altså ikke er blokeret af Iran, som er blokeret af USA, men til gengæld har vi nok hørt for lidt om, hvorfor det kan gøre så ondt. Det kræver, at vi kigger under motorhjelmen på menneskehedens største og mest komplekse stykke ingeniørkunst, som er vores fossile energisystem. Det består ikke blot af rør og tanke, men er indlejret i alt, selv vores bevidsthed og livsstil.

Læs hele artiklen via link i bio.