Instagram Story Save

KIRSEBÆRLIKØR MED STIL 🍒
I 1923 åbnede Heering sin egen Likørpavillon i Tivoli. Her blev firmaets kirsebærlikør serveret i et helstøbt interiør med møbler, lamper, service og vægudsmykninger skabt til stedet af nogle af tidens førende arkitekter og kunstnere. Det var et gennemtænkt art deco-univers, hvor arkitektur, kunst og design spillede sammen i iscenesættelsen af firmaets produkt.

Arkitekt Bent Helweg-Møller tegnede både bygningen og inventaret. Væggene i pavillonen var udsmykket af maleren Jais Nielsen med motiver af bugnende frugter, høstscener og eksotiske landskaber med palmer og pramme – en næsten paradisisk fremstilling af kirsebærrets vej fra frugt til produkt.

Heerings Likørpavillon er et godt eksempel på det høje ambitionsniveau, der var i mellemkrigstidens samarbejder mellem virksomheder, arkitekter og kunstnere. Det handlede om at få brandet til at matche en elegant storbylivsstil og 1920’ernes forlystelseskultur.

Likørpavillonen lå ved plænen i Tivoli, men blev revet ned i 1995. Heldigvis er dele af inventaret bevaret og kan lige nu opleves på Øregaard Museum i udstillingen ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Hvis du swiper, kan du se et historisk fotografi fra pavillonens interiør i 1920’erne med servitricer i uniform – smart skulle det være!

Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Erhvervsarkivet

KIRSEBÆRLIKØR MED STIL 🍒
I 1923 åbnede Heering sin egen Likørpavillon i Tivoli. Her blev firmaets kirsebærlikør serveret i et helstøbt interiør med møbler, lamper, service og vægudsmykninger skabt til stedet af nogle af tidens førende arkitekter og kunstnere. Det var et gennemtænkt art deco-univers, hvor arkitektur, kunst og design spillede sammen i iscenesættelsen af firmaets produkt.

Arkitekt Bent Helweg-Møller tegnede både bygningen og inventaret. Væggene i pavillonen var udsmykket af maleren Jais Nielsen med motiver af bugnende frugter, høstscener og eksotiske landskaber med palmer og pramme – en næsten paradisisk fremstilling af kirsebærrets vej fra frugt til produkt.

Heerings Likørpavillon er et godt eksempel på det høje ambitionsniveau, der var i mellemkrigstidens samarbejder mellem virksomheder, arkitekter og kunstnere. Det handlede om at få brandet til at matche en elegant storbylivsstil og 1920’ernes forlystelseskultur.

Likørpavillonen lå ved plænen i Tivoli, men blev revet ned i 1995. Heldigvis er dele af inventaret bevaret og kan lige nu opleves på Øregaard Museum i udstillingen ”Dansk art deco. Den dekorative modernisme”. Hvis du swiper, kan du se et historisk fotografi fra pavillonens interiør i 1920’erne med servitricer i uniform – smart skulle det være!

Foto 1: Anders Sune Berg
Foto 2: Erhvervsarkivet

NYERHVELVELSER LANDET FRA KONSERVATOR 🍊

På en grå regnvejrsdag som denne tager Axel Salto os heldigvis med sydpå.

Fire nyerhvervede grafiske værker til samlingen er netop kommet hjem fra vores konservator – og det føles næsten som at pakke Azurkystens lys og varme ud.

Dyr, frugter, mennesker og havudsigter giver en fornemmelse af pauser på en travetur gennem landskabet. Motiverne stammer fra Saltos grafiske mappe “Côte d’Azur” fra 1926. De blev skabt under familiens ophold ved den franske riviera, hvor Salto boede frem til 1927.

Som medstifter af det eksperimenterende tidsskrift “Klingen” stilede Axel Salto efter at gøre kunsten mere tilgængelig. Hans grafiske mapper, der ifølge ham var en selvstændig kunstart, blev skabt, så almindelige mennesker kunne købe og leve med original kunst i hjemmet.

Her 100 år senere bringer de stadig lys og rejselyst med sig. ☀️

NYERHVELVELSER LANDET FRA KONSERVATOR 🍊

På en grå regnvejrsdag som denne tager Axel Salto os heldigvis med sydpå.

Fire nyerhvervede grafiske værker til samlingen er netop kommet hjem fra vores konservator – og det føles næsten som at pakke Azurkystens lys og varme ud.

Dyr, frugter, mennesker og havudsigter giver en fornemmelse af pauser på en travetur gennem landskabet. Motiverne stammer fra Saltos grafiske mappe “Côte d’Azur” fra 1926. De blev skabt under familiens ophold ved den franske riviera, hvor Salto boede frem til 1927.

Som medstifter af det eksperimenterende tidsskrift “Klingen” stilede Axel Salto efter at gøre kunsten mere tilgængelig. Hans grafiske mapper, der ifølge ham var en selvstændig kunstart, blev skabt, så almindelige mennesker kunne købe og leve med original kunst i hjemmet.

Her 100 år senere bringer de stadig lys og rejselyst med sig. ☀️

SOLSKINSVEJR ER OGSÅ MUSEUMSVEJR 🌞

Nogle kalder det "vibes". Vi omtaler det "herlighedsværdi" – og lige nu er den på sit højeste i Øregårdsparken.

Her blomstrer rododendronerne og magnoliaerne om kap med foråret. Det er den helt perfekte anledning til at besøge museet.

I øjeblikket viser vi den anmelderroste udstilling "Dansk art deco. Den dekorative modernisme", som du passende kan udforske før eller efter en tur i haveanlægget. 🌺

PS: Som det fremgår af det sidste billede fra maj 2025, er der sket lidt, siden rododendronerne sidst stod i flor. Museets ydre er nemlig blevet restaureret, hvilket kun gør en visit hertil endnu smukkere.

SOLSKINSVEJR ER OGSÅ MUSEUMSVEJR 🌞

Nogle kalder det "vibes". Vi omtaler det "herlighedsværdi" – og lige nu er den på sit højeste i Øregårdsparken.

Her blomstrer rododendronerne og magnoliaerne om kap med foråret. Det er den helt perfekte anledning til at besøge museet.

I øjeblikket viser vi den anmelderroste udstilling "Dansk art deco. Den dekorative modernisme", som du passende kan udforske før eller efter en tur i haveanlægget. 🌺

PS: Som det fremgår af det sidste billede fra maj 2025, er der sket lidt, siden rododendronerne sidst stod i flor. Museets ydre er nemlig blevet restaureret, hvilket kun gør en visit hertil endnu smukkere.

SOLSKINSVEJR ER OGSÅ MUSEUMSVEJR 🌞

Nogle kalder det "vibes". Vi omtaler det "herlighedsværdi" – og lige nu er den på sit højeste i Øregårdsparken.

Her blomstrer rododendronerne og magnoliaerne om kap med foråret. Det er den helt perfekte anledning til at besøge museet.

I øjeblikket viser vi den anmelderroste udstilling "Dansk art deco. Den dekorative modernisme", som du passende kan udforske før eller efter en tur i haveanlægget. 🌺

PS: Som det fremgår af det sidste billede fra maj 2025, er der sket lidt, siden rododendronerne sidst stod i flor. Museets ydre er nemlig blevet restaureret, hvilket kun gør en visit hertil endnu smukkere.

SOLSKINSVEJR ER OGSÅ MUSEUMSVEJR 🌞

Nogle kalder det "vibes". Vi omtaler det "herlighedsværdi" – og lige nu er den på sit højeste i Øregårdsparken.

Her blomstrer rododendronerne og magnoliaerne om kap med foråret. Det er den helt perfekte anledning til at besøge museet.

I øjeblikket viser vi den anmelderroste udstilling "Dansk art deco. Den dekorative modernisme", som du passende kan udforske før eller efter en tur i haveanlægget. 🌺

PS: Som det fremgår af det sidste billede fra maj 2025, er der sket lidt, siden rododendronerne sidst stod i flor. Museets ydre er nemlig blevet restaureret, hvilket kun gør en visit hertil endnu smukkere.

DENNE LYSEKRONE HANG ENGANG I MAGASIN 🌟
 
Du kender sikkert Magasin, men hvad med denne lysekrone? Den blev tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller under ombygningen af stormagasinet i 1930’erne.
 
Lysekronen er én af to, der oprindeligt hang i Magasins store hovedhal. De er opbygget af lysende ringe, som samler sig til store kugler, der næsten ligner atomer. Inde i lyset indgår symboler på handel, to forgyldte drenge med vægte og målestokke i hænderne, udformet af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen. Et funklende eksempel på dansk art deco, hvor forbrug, luksus og formsprog smelter sammen.
 
Udenfor på Magasins Torv tronede dengang også skulpturen “Vanitas”, ligeledes udført af Olaf Stæhr-Nielsen. Højt hævet på en lysende søjle fungerede hun som en moderne Venus, der skulle lokke folk ind i butikkerne.
 
I dag er en af lysekronerne og “Vanitas” genforenet, og de kan i øjeblikket opleves på Øregaard Museum i udstillingen “Dansk art deco. Den dekorative modernisme”.
 
I dette opslag kan du også se historiske fotos af, hvordan genstandene oprindeligt indgik i Magasin og på Magasins Torv.
 
Tak til @magasin_museum for lån af genstandene.
 
Bent Helweg-Møller og Olaf Stæhr-Nielsen, “Lysekrone med drengebarn med vægtskåle”, 1935. Magasin du Nord Museum.
Olaf Stæhr-Nielsen, “Vanitas”, 1933. Magasin du Nord Museum.
 
Foto 1-2: Anders Sune Berg
Foto 3-4: Magasin du Nord Museum

DENNE LYSEKRONE HANG ENGANG I MAGASIN 🌟
 
Du kender sikkert Magasin, men hvad med denne lysekrone? Den blev tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller under ombygningen af stormagasinet i 1930’erne.
 
Lysekronen er én af to, der oprindeligt hang i Magasins store hovedhal. De er opbygget af lysende ringe, som samler sig til store kugler, der næsten ligner atomer. Inde i lyset indgår symboler på handel, to forgyldte drenge med vægte og målestokke i hænderne, udformet af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen. Et funklende eksempel på dansk art deco, hvor forbrug, luksus og formsprog smelter sammen.
 
Udenfor på Magasins Torv tronede dengang også skulpturen “Vanitas”, ligeledes udført af Olaf Stæhr-Nielsen. Højt hævet på en lysende søjle fungerede hun som en moderne Venus, der skulle lokke folk ind i butikkerne.
 
I dag er en af lysekronerne og “Vanitas” genforenet, og de kan i øjeblikket opleves på Øregaard Museum i udstillingen “Dansk art deco. Den dekorative modernisme”.
 
I dette opslag kan du også se historiske fotos af, hvordan genstandene oprindeligt indgik i Magasin og på Magasins Torv.
 
Tak til @magasin_museum for lån af genstandene.
 
Bent Helweg-Møller og Olaf Stæhr-Nielsen, “Lysekrone med drengebarn med vægtskåle”, 1935. Magasin du Nord Museum.
Olaf Stæhr-Nielsen, “Vanitas”, 1933. Magasin du Nord Museum.
 
Foto 1-2: Anders Sune Berg
Foto 3-4: Magasin du Nord Museum

DENNE LYSEKRONE HANG ENGANG I MAGASIN 🌟
 
Du kender sikkert Magasin, men hvad med denne lysekrone? Den blev tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller under ombygningen af stormagasinet i 1930’erne.
 
Lysekronen er én af to, der oprindeligt hang i Magasins store hovedhal. De er opbygget af lysende ringe, som samler sig til store kugler, der næsten ligner atomer. Inde i lyset indgår symboler på handel, to forgyldte drenge med vægte og målestokke i hænderne, udformet af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen. Et funklende eksempel på dansk art deco, hvor forbrug, luksus og formsprog smelter sammen.
 
Udenfor på Magasins Torv tronede dengang også skulpturen “Vanitas”, ligeledes udført af Olaf Stæhr-Nielsen. Højt hævet på en lysende søjle fungerede hun som en moderne Venus, der skulle lokke folk ind i butikkerne.
 
I dag er en af lysekronerne og “Vanitas” genforenet, og de kan i øjeblikket opleves på Øregaard Museum i udstillingen “Dansk art deco. Den dekorative modernisme”.
 
I dette opslag kan du også se historiske fotos af, hvordan genstandene oprindeligt indgik i Magasin og på Magasins Torv.
 
Tak til @magasin_museum for lån af genstandene.
 
Bent Helweg-Møller og Olaf Stæhr-Nielsen, “Lysekrone med drengebarn med vægtskåle”, 1935. Magasin du Nord Museum.
Olaf Stæhr-Nielsen, “Vanitas”, 1933. Magasin du Nord Museum.
 
Foto 1-2: Anders Sune Berg
Foto 3-4: Magasin du Nord Museum

DENNE LYSEKRONE HANG ENGANG I MAGASIN 🌟
 
Du kender sikkert Magasin, men hvad med denne lysekrone? Den blev tegnet af arkitekt Bent Helweg-Møller under ombygningen af stormagasinet i 1930’erne.
 
Lysekronen er én af to, der oprindeligt hang i Magasins store hovedhal. De er opbygget af lysende ringe, som samler sig til store kugler, der næsten ligner atomer. Inde i lyset indgår symboler på handel, to forgyldte drenge med vægte og målestokke i hænderne, udformet af billedhugger Olaf Stæhr-Nielsen. Et funklende eksempel på dansk art deco, hvor forbrug, luksus og formsprog smelter sammen.
 
Udenfor på Magasins Torv tronede dengang også skulpturen “Vanitas”, ligeledes udført af Olaf Stæhr-Nielsen. Højt hævet på en lysende søjle fungerede hun som en moderne Venus, der skulle lokke folk ind i butikkerne.
 
I dag er en af lysekronerne og “Vanitas” genforenet, og de kan i øjeblikket opleves på Øregaard Museum i udstillingen “Dansk art deco. Den dekorative modernisme”.
 
I dette opslag kan du også se historiske fotos af, hvordan genstandene oprindeligt indgik i Magasin og på Magasins Torv.
 
Tak til @magasin_museum for lån af genstandene.
 
Bent Helweg-Møller og Olaf Stæhr-Nielsen, “Lysekrone med drengebarn med vægtskåle”, 1935. Magasin du Nord Museum.
Olaf Stæhr-Nielsen, “Vanitas”, 1933. Magasin du Nord Museum.
 
Foto 1-2: Anders Sune Berg
Foto 3-4: Magasin du Nord Museum

GRATIS KONCERT PÅ SPEJLSCENEN 🌳

På torsdag den 30. april er der lagt op til et brag af en aften, når Spejlscenen ved Øregaard Museum får besøg af tre orkestre, hvis medlemmer alle er elever på Aurehøj Gymnasium.

På gymnasiet er der et særligt fokus på musik. Her uddannes generationer af unge, som via musikken får dannelse, kompetencer samt fællesskab. Og på torsdag fra klokken 18-20 gæster tre af elevernes egne orkestre så Spejlscenen: AUREHØJS KAMMERMUSIKTRIO spiller klassisk, FIRO udfører jazz, og bandet IRIS byder på indierock.

Programmet er tilrettelagt af lærer ved Aurehøj Gymnasium Kristian Ullum. Koncerten er gratis, alle er velkomne, og Øregaard Café holder åbent til klokken 20 på dagen.

Foto: Robert Damisch

🐣 PÅSKEHYGGE FOR HELE FAMILIEN

Tag på gratis påskeæggejagt i Øregårdsparken påskesøndag, hvor Påskeharen har gemt sjove spørgsmål rundt i parken. 🌱

Alle børn, der er med, får selvfølgelig et chokoladeæg - så længe lager haves.

Turen begynder og slutter ved Spejlscenen. Her uddeles der kort over parken, svarark og blyant ved starten. Spørgsmålene vil både stå på dansk og engelsk. Turen tager cirka 30 minutter.

Det er gratis, og I møder bare op. Vi glæder os til at se jer! 💛

📍Spejlscenen
🗓️ Søndag 5. april
⏰ Mellem kl. 11-13

GIVET MED OMTANKE ❤️

Mange mennesker holder af Øregaard og bakker op om museets arbejde. Men ved genåbningen af museet skete der alligevel noget helt særligt.

En af gæsterne trak museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard til side. Det var Birte, som på denne særlige dag havde en gave med: et lille etui i rødt skind med en diamantbesat guldnål fra begyndelsen af 1800-tallet.

Diamantnålen har tilhørt Øregaards bygherre, Johannes Søbøtker. Det er en eksklusiv udgave af datidens slipsenål, som velhavende herrer kunne bære i deres kravat. Johannes Søbøtker havde ry for at være en levemand med sans for luksus. Diamantnålen passer godt til den fortælling.

Takket være Birtes omtanke og generøsitet er smykket nu blevet en del af Øregaards samling. I Søbøtkers eget hus vil det indgå i formidlingen af slægtens historie sammen med Jens Juels og C.W. Eckersbergs portrætter af familien.

Det er også en historie, som udgør et vigtigt kapitel i dansk kolonihistorie. Søbøtkers diamantnål er et glitrende vidnesbyrd om de store kontraster, der var mellem datidens elite og de afrikanere, som med slavesystemet blev tvangsarbejdere på slægtens plantager på de vestindiske øer.

Birte har givet tilladelse til offentliggørelse af fotoet, men ønsker ikke sit efternavn frem.

Foto: Øregaard Museum

GIVET MED OMTANKE ❤️

Mange mennesker holder af Øregaard og bakker op om museets arbejde. Men ved genåbningen af museet skete der alligevel noget helt særligt.

En af gæsterne trak museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard til side. Det var Birte, som på denne særlige dag havde en gave med: et lille etui i rødt skind med en diamantbesat guldnål fra begyndelsen af 1800-tallet.

Diamantnålen har tilhørt Øregaards bygherre, Johannes Søbøtker. Det er en eksklusiv udgave af datidens slipsenål, som velhavende herrer kunne bære i deres kravat. Johannes Søbøtker havde ry for at være en levemand med sans for luksus. Diamantnålen passer godt til den fortælling.

Takket være Birtes omtanke og generøsitet er smykket nu blevet en del af Øregaards samling. I Søbøtkers eget hus vil det indgå i formidlingen af slægtens historie sammen med Jens Juels og C.W. Eckersbergs portrætter af familien.

Det er også en historie, som udgør et vigtigt kapitel i dansk kolonihistorie. Søbøtkers diamantnål er et glitrende vidnesbyrd om de store kontraster, der var mellem datidens elite og de afrikanere, som med slavesystemet blev tvangsarbejdere på slægtens plantager på de vestindiske øer.

Birte har givet tilladelse til offentliggørelse af fotoet, men ønsker ikke sit efternavn frem.

Foto: Øregaard Museum

OPLEV DANSK ART DECO – I ET NYRENOVERET MUSEUM

Efter et års renovering af Øregaard Museums ydre kan vi nu endelig byde gæster indenfor igen. Vi genåbner med udstillingen “DANSK ART DECO. Den dekorative modernisme”, som allerede har fået fem flotte stjerner i Berlingske Tidende. ⭐⭐⭐⭐⭐

Det var Verdensudstillingen i Paris i 1925, som gav navn til stilen art deco. På Øregaard Museum kan man nu opleve markante art deco-værker af danske kunstnere og designere, som var med i Paris for 100 år siden, bl.a. Jais Nielsen, Axel Salto, Kay Fisker, Mette Westergaard, og mange flere.

Projektet er et samarbejde med @vejenkunstmuseum , der viste en version af udstillingen i 2025. Udstillingen på Øregaard Museum er kurateret af Søren Thorlak Madsen og Sidsel Maria Søndergaard.

Research: Oskar Feldbæk Kristensen
Udstillingsarkitekt: @anne_schnettler
Lysdesign: @christianankerstjerne
Udstillingsgrafik: @studio.atlant

Udstillingen er generøst støttet af @augustinusfonden, Beckett-Fonden, Lemvigh-Müller Fonden, @nycarlsbergfondet, Jørgen Kryger og Anne Ammitzbølls Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden.

Fotocredit:
Johannes C. Bjerg, “Kvinde med slange”, 1918. Lueforgyldt bronze. @silvergroup.dk - Boy Johansen. Foto Pernille Klemp

ØREGAARDS FARVER ER TILBAGE 💚

Øregaard er nu pakket ud, og husets oprindelige farver kommer til syne. Nuancerne er afstemt med bygningens udtryk i begyndelsen af 1800-tallet – og vi er vilde med resultatet.

Facade og vinduer er malet i klassiske nuancer af grå, mens skodderne står i en klar grøn efter datidens smag. Alt er malet med linolie.

Konservator Anne Jonstrup Simonsen har gennem flere år taget farveprøver på bygningen for at finde de historisk korrekte nuancer.

Øregaard blev opført i 1806-1808, mens skodderne blev tilføjet i 1826 som led i en genopbygning efter en brand under landstedets anden ejer Johan J. Husnæus. Dermed fik det klassicistiske hus et mere romantisk udtryk.

Kom forbi og oplev husets farveforvandling og det nye kobbertag.

De sidste dele af renoveringen afsluttes i disse uger. Fra den 20. februar 2026 kan vi igen byde velkommen indenfor. Vi genåbner med udstillingen ‘Dansk art deco. Den dekorative modernisme’ – det glæder vi os til.

Læs mere på vores hjemmeside.

#historiskhus #renovering #artmuseum #oregaarmuseum #konservatorannesimonsen

NU’ DET JUEL IGEN 🎁
Et særligt maleri af Jens Juel har længe stået på Øregaards ønskeliste. Med generøs støtte fra @augustinusfonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er ønsket nu blevet opfyldt: Vi har erhvervet den første version af Juels portræt ‘Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt’ fra 1785-6.

I billedet poserer Louise Augusta (1771–1845) i en osmannisk (tyrkisk) inspireret maskeradedragt, som om hun var sultaninde eller måske endda haremskvinde. Iscenesættelsen trækker på datidens fortællinger om de smukke tjerkessiske kvinder, som blev solgt til sultanens harem. Den unge prinsesse iklædte sig altså en både eksotisk og erotisk fantasi, hvilket kun var tilladt inden for maskeradens legende univers.

Portrættet afspejler den fascination af Nærorientens æstetik og kultur, som blomstrede i Europa i slutningen af 1700-tallet. Det inspirerede også familien Søbøtker på Øregaard. I museets samling findes C.W. Eckersbergs gruppeportræt fra 1806 af Johannes Søbøtkers fire ældste børn, hvor lillebror, Laurentius, er afbildet i osmannisk inspireret tøj. På den måde brugte det velstående borgerskab den nærorientalske reference som identitetsmarkør, med kongefamilien som forbillede.

”Vi jubler over, at Juels portræt af Prinsesse Louise Augusta nu kan føjes til samlingen takket være Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Med dette værk kan vi formidle et endnu stærkere billede af, hvordan ideer og æstetik cirkulerede mellem det globale og det nationale i slutningen af oplysningstiden. Den dejligste julegave til samlingen og til vores gæster”, siger museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.

Maleriet var i original stand, så værket gennemgår nu en nænsom restaurering hos konservator @aggerholmart . Først bliver overfladen nøje gennemgået i UV-fluorescerende lys. Stykke for stykke bringer den efterfølgende afrensning de klare farver frem igen, som det ses på nærbilledet af prinsessens fod. Dernæst vil små afskalninger i farvelaget blive udbedret, og til sidst får maleriet et nyt lag fernis, så det kan fremstå smukt i mange år frem.

Værk: Jens Juel, ‘Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt’, 1785-6. Olie på lærred, 45 x 33 cm.

NU’ DET JUEL IGEN 🎁
Et særligt maleri af Jens Juel har længe stået på Øregaards ønskeliste. Med generøs støtte fra @augustinusfonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er ønsket nu blevet opfyldt: Vi har erhvervet den første version af Juels portræt ‘Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt’ fra 1785-6.

I billedet poserer Louise Augusta (1771–1845) i en osmannisk (tyrkisk) inspireret maskeradedragt, som om hun var sultaninde eller måske endda haremskvinde. Iscenesættelsen trækker på datidens fortællinger om de smukke tjerkessiske kvinder, som blev solgt til sultanens harem. Den unge prinsesse iklædte sig altså en både eksotisk og erotisk fantasi, hvilket kun var tilladt inden for maskeradens legende univers.

Portrættet afspejler den fascination af Nærorientens æstetik og kultur, som blomstrede i Europa i slutningen af 1700-tallet. Det inspirerede også familien Søbøtker på Øregaard. I museets samling findes C.W. Eckersbergs gruppeportræt fra 1806 af Johannes Søbøtkers fire ældste børn, hvor lillebror, Laurentius, er afbildet i osmannisk inspireret tøj. På den måde brugte det velstående borgerskab den nærorientalske reference som identitetsmarkør, med kongefamilien som forbillede.

”Vi jubler over, at Juels portræt af Prinsesse Louise Augusta nu kan føjes til samlingen takket være Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Med dette værk kan vi formidle et endnu stærkere billede af, hvordan ideer og æstetik cirkulerede mellem det globale og det nationale i slutningen af oplysningstiden. Den dejligste julegave til samlingen og til vores gæster”, siger museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.

Maleriet var i original stand, så værket gennemgår nu en nænsom restaurering hos konservator @aggerholmart . Først bliver overfladen nøje gennemgået i UV-fluorescerende lys. Stykke for stykke bringer den efterfølgende afrensning de klare farver frem igen, som det ses på nærbilledet af prinsessens fod. Dernæst vil små afskalninger i farvelaget blive udbedret, og til sidst får maleriet et nyt lag fernis, så det kan fremstå smukt i mange år frem.

Værk: Jens Juel, ‘Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt’, 1785-6. Olie på lærred, 45 x 33 cm.

NU’ DET JUEL IGEN 🎁
Et særligt maleri af Jens Juel har længe stået på Øregaards ønskeliste. Med generøs støtte fra @augustinusfonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond er ønsket nu blevet opfyldt: Vi har erhvervet den første version af Juels portræt ‘Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt’ fra 1785-6.

I billedet poserer Louise Augusta (1771–1845) i en osmannisk (tyrkisk) inspireret maskeradedragt, som om hun var sultaninde eller måske endda haremskvinde. Iscenesættelsen trækker på datidens fortællinger om de smukke tjerkessiske kvinder, som blev solgt til sultanens harem. Den unge prinsesse iklædte sig altså en både eksotisk og erotisk fantasi, hvilket kun var tilladt inden for maskeradens legende univers.

Portrættet afspejler den fascination af Nærorientens æstetik og kultur, som blomstrede i Europa i slutningen af 1700-tallet. Det inspirerede også familien Søbøtker på Øregaard. I museets samling findes C.W. Eckersbergs gruppeportræt fra 1806 af Johannes Søbøtkers fire ældste børn, hvor lillebror, Laurentius, er afbildet i osmannisk inspireret tøj. På den måde brugte det velstående borgerskab den nærorientalske reference som identitetsmarkør, med kongefamilien som forbillede.

”Vi jubler over, at Juels portræt af Prinsesse Louise Augusta nu kan føjes til samlingen takket være Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Med dette værk kan vi formidle et endnu stærkere billede af, hvordan ideer og æstetik cirkulerede mellem det globale og det nationale i slutningen af oplysningstiden. Den dejligste julegave til samlingen og til vores gæster”, siger museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard.

Maleriet var i original stand, så værket gennemgår nu en nænsom restaurering hos konservator @aggerholmart . Først bliver overfladen nøje gennemgået i UV-fluorescerende lys. Stykke for stykke bringer den efterfølgende afrensning de klare farver frem igen, som det ses på nærbilledet af prinsessens fod. Dernæst vil små afskalninger i farvelaget blive udbedret, og til sidst får maleriet et nyt lag fernis, så det kan fremstå smukt i mange år frem.

Værk: Jens Juel, ‘Prinsesse Louise Augusta i tyrkisk dragt’, 1785-6. Olie på lærred, 45 x 33 cm.

GLÆDELIG JUL FRA ØREGAARD 🎄

Julen står for døren, og inden julefreden sænker sig, vil vi gerne sende jer de varmeste hilsner fra os alle på Øregaard Museum.
På billedet ser du Øregaard i vinterdragt i 2023. Når stilladset tages ned i januar, kan du se et nyrenoveret Øregaard, der er mere i pagt med husets oprindelige udtryk fra 1800-tallets begyndelse.

Vi glæder os til at byde jer velkommen igen på museet i det nye år, hvor vi genåbner med udstillingen Dansk art deco. Den dekorative modernisme.

Glædelig jul!


#glædeligjul #historiskhus #kunstmuseum

Foto: Robert Damisch

GIV KULTUR I JULEGAVE 🎁

Mangler du en julegave eller værtindegave, der rækker langt ud over julen?

Giv et medlemskab til museets medlemsklub Vores Øregaard – en oplagt gave til alle, der holder af kunst og kultur.

Medlemskabet kan købes nemt og digitalt, så det har aldrig været lettere at give en gave med indhold.

• Solomedlemsskab: 250 kr.
• Medlemskab for 1 + 1: 400 kr.

Et medlemskab af Vores Øregaard giver fri adgang til kunstoplevelser og særlige arrangementer samt eksklusive fordele året rundt.

Som medlem får du bl.a.:

• Fri adgang til museets udstillinger
• Invitationer til ferniseringer
• Gratis adgang eller op til 50 % rabat på særarrangementer
• Invitation til nytårskur med præsentation af årets nyerhvervelser
• Op til 50 % rabat på udvalgte arrangementer
• 10 % rabat på museets egne publikationer
• 4–5 nyhedsbreve årligt

Køb medlemskabet på oregaard.dk eller via link i bio.

#julegave #kunstigave #voresøregaard #medlemskab #kunst

Foto: Ole Haupt