Zapisz historię na Instagramie

Mens briterne bliver fattigere og kræver radikale forandringer, taler Starmer som de små ideers mand til en vælgerbefolkning, der i stigende grad løber ud mod fløjene til både højre og venstre. Mathias Sindberg analyserer, hvordan det er gået så galt på så kort tid for Labour og Starmer – og om der overhovedet er nogen vej tilbage.

Læs artiklen om Storbritanniens nye »økopopulistisk« superstjerne via link i bio.

EU vil regulere virksomheders brug af kunstig intelligens. Men vi er hver især ansvarlige for at tage stilling til vores personlige brug af de nye digitale hjælpere, skriver Nina Branner i denne klumme.

Foto: Sigrid Nygaard

Læs med via link i bio.

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Özlem Cekic er født i Tyrkiet, muslim og samtidig utvivlsomt dansk. Nu melder hun sig ind i danskhedsdebatten:

»Man har også et personligt ansvar. Og det personlige ansvar og fællesskabets ansvar er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Jeg kan jo gøre alt for, at du skal føle dig dansk. Jeg kan sørge for, at du får demokratiske rettigheder, at der er et gratis uddannelsessystem, et arbejdsmarked, der tager imod dig, at du kan få barsel og dine børn kan blive passet og så videre. Men hvis du ikke samtidigt anerkender, at du selv har nogle pligter i det her land, så bliver det svært. Jeg har det grundlæggende svært med de der passive demokrater,« siger hun i interviewet, som du kan læse via link i bio.

Tekst: Nanna Maria Engsted
Foto: Dicte Sønnichsen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Hvis man kommer helskindet hjem, kan risikoen ved at dække krig fremstå som det værd. Men hvad hvis man ikke gør? Fotograf George Ivanchenko dokumenterede krigen i Ukraine for Information, indtil han blev ramt af en russisk drone.

Find historien via linket i bio.

Tekst: Martin Gøttske
Foto: Maria Høy Hansen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

Datacentre vil i fremtiden bruge en stor del af Danmarks grønne strøm. Ifølge nye tal er 30 på vej over hele landet – men flere steder er borgere begyndt at protestere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Otto Lerche Kristiansen
Foto: Dicte Sønnichsen

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

»Den progressive venstrefløj savner ikke kun intellektuelle frontkæmpere. Den savner forestillinger om fremtiden, der rækker ud over kritik af det bestående,« skriver Bent Meier Sørensen som en kommentar til venstrefløjens varslede nederlag i idékampen.

Læs kommentaren via link i bio.

Tekst: Bent Meier Sørensen
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Klimalovens 2030-mål ser ud til at blive nået, mens 2035-målet ikke gør, viser regeringens seneste statusrapport. Store usikkerheder kan let få det hele til at skride, siger kritikere.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: Sigrid Nygaard, Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Debatten om folkeskolen er blevet skæv, lyder det fra lærerformand Gordon Ørskov Madsen, der nu blander sig i regeringsforhandlingerne med en opfordring om at tone ned for det politiske fokus på trivsel.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: Louise Schou Drivsholm
Fotos: Sigrid Nygaard og Dicte Sønnichsen

Det internationale regelsæt for rummet er næsten 60 år gammelt. Nu udstiller det aktuelle rumkapløb systemets mangler.

Læs artiklen via link i bio.

Tekst: William Sass og Johanne Breum Jacobsen

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Ekspertpanel vil have et opgør med bruttonationalprodukter som den altdominerende målestok for fremgang og velfærd. Rapporten er bestilt af FN-landene, som nu skal forhandle vejen til nye mål for menneskelig og planetær trivsel.

Læs hele artiklen via link i bio.

Tekst: Jørgen Steen Nielsen
Foto: August Vinther Thomsen, Sigrid Nygaard, FN, AFP/Ritzau Scanpix

Når filmfestivalen i Cannes åbner i dag, er det uden de store Hollywood-film på programmet. Festivalen forsøger at redde filmkunsten ved at prioritere de smalle film, men uden stjernestøv smuldrer fundamentet under Croisetten. Filmredaktør Christian Monggaard er igen på pletten til den 79. udgave af arrangementet.

Læs mere og følg med via link i bio.

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen

Ved fronten sendes russiske soldater i døden i brutale »kødstorme«, men grumme skæbner, venter også dem, som forsøger at slippe væk. Mens russiske officerer torturerer desertører, strammer de europæiske lande visumreglerne. For russiske soldater bliver flugten fra fronten en næsten umulig mission.

Find artiklen via link i bio.

Tekst: Johanne Overgaard Madsen